Anders Martin Lauritsen

Jeg kan godt forstå det! Det lyder mærkeligt, at jeg beder dig om at stemme på mig, selvom der er fredsvalg. For fredsvalg er der. Jeg-selv er opstillet på hhv. Det Teologiske Fagråds liste til Akademisk Råd og på fagrådets liste til KUs bestyrelse.

Da der ikke er opstillet nogen modlister, til valget vedr. Akademisk Råd, er der fredsvalg, og jeg er dermed valgt. Vil det så sige, at jeg er glad og tilfreds? Ja, det er jeg, hvis det da ikke lige var for det valg, hvor der er et utal af modlister. Nemlig valget til KUs bestyrelse.

Bestyrelsesstøttelisten

Det Teologiske Fagråd har, som vanligt, igen i år opstillet en støtteliste til Studenterrådets liste, i forbindelse med valget til KUs bestyrelse. Det Teologiske Fagråd vil ikke vælges til KUs bestyrelse, men venligt ”give vore stemmer videre”. Videre til Studenterrådets spidskandidat, som vi selv, i en åben proces, var med til at vælge.

Men hvorfor så stemme på Det Teologiske Fagråd, i stedet for én af de andre støttelister? Det går vel ud på ét?

Ja, og nej!

Ja, fordi vore stemmer naturligt går videre til den liste vi støtter.

Nej, fordi jo flere stemmer Det Teologiske Fagråd får, des stærkere står vi i Studenterrådets bestyrelse, samt alle andre fora, hvor studenterpolitikerne fra alle fakulteter samarbejder.

Det Teologiske Fagråds slogan er (igen) i år: ”En tid til at fødes – En tid til at dø – Teologi til alle tider” – hvilket er en henvisning til Prædikerens Bog 3,2. Det er ikke fordi vi ikke mener noget, men simpelthen fordi vi mener så meget, at det ikke kan presses ned i et trefoldigt slogan! På trods af vores umiddelbare glæde ved treenigheder.

3 grunde til at stemme på Det Teologiske Fagråd

1. Studenterrådet får tildelt penge efter antal stemmer, så en stemme på en af vores kandidater giver flere penge til fagrådets kaffeuddelinger, folkekøkkener, faglige fredage og andre sociale arrangementer

2. Desto flere stemmer Det Teologiske Fagråd får, desto større indflydelse og muligheder har vi for at påvirke Københavns Universitets studentermedlemmer i sager, såsom sammenlægning af fakulteter etc.

3. En stemme på Det Teologiske Fagråd sikrer os legitimitet, så vi fortsat kan forbedre og udvikle vores uddannelse.

Kort sagt – flere midler, mere indflydelse og legitimitet til de teologistuderende på KU

Derfor: Stem på liste S9 Det Teologiske Fagråd (spidskandidat Anders M Lauritsen) ved universitetsvalget d. 24. – 28. november.

Endnu engang fik jeg lov til af prædike i Idestrup kirke på Falster. Jeg bringer hér prædikenen:

Prædiken 5. søndag efter Trinitatis 2011 (1. tekstrække)

Idestrup kirke, Anders Martin Lauritsen

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Dette hellige evangelium til 5. søndag efter Trinitatis er skrevet af evangelisten Lukas i hans 5 kapitel fra vers 1 til 11.

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. Amen

For ca. et år siden prædikede jeg for første gang hér i Idestrup kirke. Det var 2. Pinsedag, og målet med min pinseprædiken var at forklare pinsen og dens budskab.

I dag er det 5. søndag efter Trinitatis; en tid, der kommer lige efter pinsen, og som slutter kirkeåret af lige inden 1. søndag i advent.

Ordet ”trinitatis” kommer fra latin, og betyder treenighed; Fader, Søn og Helligånd. Igennem hele kirkeåret er faderen blevet tilbedt, ligesom sønnen, der især også er blevet fejret Juledag, Påskedag og Kristi Himmelfartsdag, og i Pinsen fejredes Helligånden; altså den treenige hellighed.

Trinitatistiden er altså en tid til fejring af kirken, Gud, Jesus og Ånden.

Som de fleste af jer ved, så studerer jeg teologi ved Københavns Universitet. At jeg skulle læse teologi blev for efterhånden mange år siden mit kald, og for fire år siden min stand, idet jeg begyndte på universitetet.

Ordene ”kald og stand” bruges sjældent i dag, og kan måske oversættes med mål, eller drøm, og livssituation.

Fra omkring min konfirmation har min store drøm været at læse teologi. Jeg vil gerne ud og hjælpe mennesker; mennesker der har brug for hjælp; råd og vejledning, i alle livets situationer. Det kan være ved de glædelige begivenheder, såsom dåb, konfirmation og bryllup, men også ved de sørgelige begivenheder, såsom bisættelser og begravelser.

I ordet ”kald” kan man ligge forskellige betydninger; Det kan være at Gud eller Jesus har vist sig for én, og man derfor er kaldet til en bestemt opgave, men det kan også være at man føler sig kaldet til en bestemt opgave. Den sidste mulighed er ikke nødvendigvis mindre påvirket af Gud, eller Jesus, selvom åbenbaringen ikke har fundet sted. ”Gud er med os alle dage, indtil verdens ende”, og derfor har Gud også ”en finger med i spillet” når man selv føler kaldelsen til en bestemt opgave.

Jeg fik kaldet om teologien dengang jeg var kirkesanger, lige præcis hér i Idestrup kirke, og min funktion i denne verden vil, efter endt uddannelse, forhåbentlig være at hjælpe andre med råd, vejledning, trøst, lykønskninger og et øre, der er klar til at høre.

I dagens evangelium; det glædelige budskab, hører vi om fiskeren Simon Peter. Jesus gav Simon Peter opgaven at tage ud i verden, for ”at fiske mennesker”. Vi kan læse det samme i Matthæusevangeliets kapitel 4. Simon Peter blev altså kaldet af Jesus til ”at fiske”, og dermed brede budskabet om Jesus Kristus, Guds søn. Jesus gav også et eksempel på denne måde ”at fiske på” lige inden, idet han bad Simon Peter om at kaste garnet ud, selvom Simon Peter mente det var nyttesløst. Da nettet blev trukket op var det fyldt til bristepunktet. Et eksempel på ”kraften fra det høje”.

At Gud valgte Simon Peter kan måske undre nogle: ”Han var bare en simpel fisker!”.

Men den guddommelige kraft som Jesus indgav Simon Peter, gjorde at Simon Peter forlod sin båd, for derefter at følge Jesus i tykt og tyndt. Simon Peter havde ikke søgt Jesu. Og ifølge Matthæusevangeliet protesterede han endda, da Jesus bad ham kaste garnene ud, men han gjorde det altså alligevel; på Jesu ord. Simon Peters tvivl bliver gjort til skamme, og der er så mange fisk, at han endda må bede om assistance.

Simon Peter vil egentlig ikke rigtig have med underet at gøre, selv om det var ham, der kastede garnet ud, når nu Jesus sagde han skulle. For underet gør med ét hans liv så stort, at han ikke kan overskue det. Der er en sær tryghed ved at holde sig til den velkendte og virkelighedsnære håbløshed. Man kender livets begrænsninger og smertepunkter, man retter ind efter dem, man sikrer sig mod deres værste følger, der går rutine i dem, og man bliver fortrolig med dem. Håbløsheden er altid overskuelig. Den er statisk og forener livet med en egen trist tro.

Midt i håbløshedens klart definerede menneskeliv bryder Guds Rige frem. Med det følger et kaotisk håb, som tilsidesætter enhver form for indlært håbløshed, hvor veldokumenteret den end måtte være.

Det konkrete under har ikke den store betydning i sig selv. De ekstremt mange fisk gør opmærksom på en meget mere omfattende trosgerning, at hele livet med alt, hvad det rummer, i sig selv er et under, skræmmende og fascinerende i dets guddommelige grænseløshed, som Jesus åbner adgang til og kalder mennesker ind i. Når Gud viser sig i sin guddommelige magt og vælde, er det for at skabe liv i sit afmægtige og skrøbelige menneskeliv. Han vil være tæt på sig, han vil være tæt på det.

Det bliver for meget for Simon Peter. Godt nok har Gud vist sig for ham, men Simon Peter forsøger elegant at komme fri af Jesus ved at bede ham om at gå bort. For en gangs skyld giver Simon Peter udtryk for en realistisk selverkendelse: ”Jeg er en syndig mand”. Det må være begrundelse nok for at kunne holde Jesus og hans guddommelige menneskelighed på afstand. Simon Peters bekendelse ligner reel gudsfrygt. Og den slags gudsfrygt må kunne holde en klog Gud og hans håbefulde søn langt væk. Guds Rige og så syndige mennesker! Det passer slet ikke sammen. Gud og synder er hinandens modsætninger.

Men Simon Peter er god nok for Gud, og det må han finde sig i, selvom det ikke er nemt for ham at tro. Men den på forhånd tilgivende og altid elskende Gud kan ikke bruge menneskets synd til noget. Derfor lader han Jesus kalde på Simon Peter.

Simon Peters var fisker af stand, da vi møder ham i Lukasevangeliet, og på dette tidspunkt er fiskningen hans kald. Efter Simon Peters møde med Jesus ændres hans kald; han vælger at følge Jesus.

Til dagens tekst om Simon Peters fiskefangst har Grundtvig i 1838 skrevet en salme, som gengiver teksten på bedste måde, i ”Der sad en fisker så tankefuld”. Grundtvig er Danmarks største salmedigter, og digter i det hele taget. Vers 6 og 7 lyder således:

”Så fulgte Simon vor Herres kald,
hos Ordet gik han i skole,
og folk han fanged i tusindtal,
de skinne nu klart som sole,
og end er ikke på jord forbi
det store menneske-fiskeri,
som Herren og Simon grunded.

På jord end findes det færgelag,
som kaldes Sankt Peders Gilde,
så folk vi fange endnu i dag
og føre til livets kilde.
Fra verden føre vi dem til Gud,
hvor frit de evig gå ind og ud,
og glæden dem altid følger.”

Grundtvigs tekst siger det hele.

Det er altid en overvejelse værd, hvor i gudstjenestens forløb en fortælling bliver tydeligst. Simon Peters fiskefangst bliver især tydelig i gudstjenestens slutning; i omegnen af bortsendelsesordene, velsignelsen og postludiet.

Bortsendelsesordene er jo den opstandnes ”Fred være med jer”, og det er med den fred, som det er med engles og andre voldsomme budbringeres ”Frygt ikke”, at de ikke er udtryk for ro eller hygge. Fred være med jer, betyder ikke, at nu kan I roligt hygge jer, have det rart og eventuelt falde i søvn. Nej, det betyder tværtimod, at nu har I det, som I skal have det for at turde gå ud.

På samme måde med velsignelsen. Vi kan forfalde til at tænke på velsignelse som en god og rar kraft; en mental tehætte, der luner og gør godt på kolde dage. Men det er fra Guds velsignelse af Adam og Eva, der skal blive frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden, til Jesu velsignelse ved himmelfarten: det er altid velsignelse til noget. Velsignelse er kraften til at udføre den opgave, der er blevet pålagt. Det er, heldigvis, ikke bare varm luft, selvom det måske kan føles sådan nogle gange.

Bevægelsen ud er ikke mindst vigtig for Lukas, der insisterer på at vandre og være på vej, udvælge og udsende. ”Frygt ikke…. Gå!” Det er bortsendelsesord. Det er måske endda bortsendelsesord med tanken om, at kun ved at gå ud forbliver du hos mig.

Du skal gå ud, for kun hvis du går ud og møder de andre, bliver du hos mig.

Og postludium; altså afslutningen, fordi vi nogle gange glemmer, at meningen med at gå i kirke er at gå ud fra den igen. Vi kan beklage, at der ikke er flere, der går i kirke, og det er jeg enig i. Men det rigtig ærgerlige er, at der ikke er flere, der får den berusende fornemmelse af at blive sendt ud igen.

”Med lys vi komme, med kors vi gå,
vi vil ingen sjæl bedrage,
de ved det alle, vi kalde på,
at verden de må forsage;
på snekken vajer det røde flag,
vort garn vi sætte ved højlys dag
og ej i de smalle sunde.

På hjertedybet vi fare ud,
hvor timeligt ej kan bunde,
der vod vi trække på Herrens bud
for, hvad ej vil gå til grunde;
hvo kun al verden, ej mer, attrår,
han ej et ord af vor mund forstår,
ham griber da ej vor tale.”

Amen

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter, og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge.

Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor dronning Margrethe d. 2. og hele dronningens hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed.

Meddelelser

I ønskes alle en fortsat god sommer.

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen.

Salmer:

234 – 367 – 147 – Prædiken – 388 – 321 v. 6 – 233

Jeg troede ikke det var virkeligt. 60 % flere har søgt teologistudiet i København i forhold til 2010.

De teologiske uddannelser i Danmark, hhv. teologi ved Det Kulturvidenskabelige Fakultet i Aarhus og Det Teologiske Fakultet, København oplever begge en stor fremgang af ansøgere. Sidste år var det egentlig kun fakultetet i København, der havde en øjensynlig fremgang, men i år er begge uddannelser med.

Som formand for Det Teologiske Fagråd i København glæder disse udmeldinger mig meget. At se, at 263 personer har søgt optagelse i København er fedt, og vidner om, at teologis lidt “støvede image” er ved at blive “støvet lidt af”. De uddannelsessøgende har fået øjnene op for det teologiske studium, og alle de muligheder studiet rummer, samt udmunder i. Og tillykke til teologi i Aarhus, som også har en stor fremgang.

Af de 263 ansøgere har ca. halvdelen teologi som førsteprioritet, og da vi kun kan optage ca. halvdelen, vil disse få deres ønske opfyldt. Vi glæder os til at tage imod alle optagne ved studiestart. I har valgt et studium af høj kvalitet med et studiemiljø i verdensklasse.

(Nedenstående tekst blev uploadet på kristendom.dk (underside til kristeligt-dagblad.dk) d. 6. juni 2011. Teksten er skrevet efter opfordring fra kristendom.dk-redaktionen, og er udformet som en forklaring på pinsen, samt pinsens betydning for mig-selv. (Teksten kan findes hér: http://www.kristendom.dk/artikel/420867:Synspunkt—I-pinsen-bliver-Ordet-til-virkelighed))

Alle kender julen. Jesus blev født; et juleunder. De fleste kender også påsken, tiden hvor Jesus først hyldes, derefter korsfæstes, for på påskedag at opstå fra de døde. Når vi så kommer til pinsen, stopper genkendelsens glæde for mange danskere.

Pinsen er begyndelsen på noget nyt

Ordet pinse kommer af det græske ord: pentekoste, der betyder halvtredsindstyvende. Oprindeligt er pentekoste navnet på den jødiske fest, som fejredes for førstegrøden af hvedehøsten. Hos os er pinsen den fest, der fejres for Helligåndens komme 50 dage efter påske.
For omkring 2000 år siden samledes disciplene i Jerusalem ved den jødiske pinsefest. Pludselig kom Helligånden til dem, og de blev fyldt af Ånden, der gjorde dem alle i stand til at forkynde ”Ordet”, og dermed evangelierne, på mange sprog.
Pinsen nævnes i Bibelen, blandt andet i Apostlenes Gerninger (Ap. g. 2, 1-4). Hér kan man læse om Helligåndens komme og om det, der skete bagefter, som egentlig er det essentielle i pinsen og dens fortælling.
Pinsen er nemlig ikke kun afslutningen på påsken, men også begyndelsen på noget nyt. For da disciplene havde fået de mange sprogkundskaber, gik de ud og bredte budskabet om Jesus Kristus, og dermed fik de skabt den første kristne menighed. Pinsen er altså kirkens grundlæggelsesdag eller ”fødselsdag,” som nogle vælger at kalde det.
Men hvad med Helligånden? Hvad er det for en størrelse?

Helligånden holder alt levende

Den hellige ånd eller Guds ånde, som er den gammeltestamentlige betegnelse, kommer fra det hebraiske ord: ruach, som kan betyde vind eller ånd, eller rettere sagt: livsånde.
Denne Gudsånd er med ved skabelsen, hvor den svæver over vandene, og det er også den ånd, der puster liv i Adam. I første Mosebog (Gen 2, 7) står der:
”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen”.
Guds ånd, eller Helligånden, er altså livsånden, som skaber og holder alt levende; Dyr, blomster, træer og os. Uden Guds ånd dør mennesket og bliver til den samme jord, som det skabtes af. I Salmernes Bog står der også det samme; ved Guds ånds forsvinden fra mennesket, dør det og bliver til jord igen.
For mig, en 24-årig teologistuderende, er pinsen yderst vigtig. Det er i pinsen, at Ordet bliver til virkelighed.
Dette vil Grundtvig helt sikkert være enig i, for det er også det, man kan læse i mange af hans salmer. Én af mine yndlingssalmer er salme 290, ”I al sin glans nu stråler solen”, hvor Helligånds-digteren skriver om ånden, der "i Ordets navn, som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød.”
Jesus kom til os, gav os ordet, ”som blev kød og blod,” for derefter at fare til himmels.

Åndens liv med Gud er indbagt i Jesu ord

Sidste år prædikede jeg 2. pinsedag i Idestrup kirke på Falster. Under min research til prædikenen faldt jeg over nedenstående formulering, der giver en god forklaring på Helligånden, som for mange er diffus.
Jeg brugte da også formuleringen selv. Den lyder således:
”Kødet til liv på Pinsens bord er – lidt uærbødigt sagt – som en indbagt mørbrad. Det ser ud som brød, og er dog kød. Men kødet får du ikke uden brødet! Sådan er Åndens liv med Gud indbagt’ i Jesu ord. Det lyder blot som ord, men er Ånd og liv. Og Ånden og livet får du ikke uden ordet. Som med fællesskab og kendskab til andre. Vi får det ikke uden at lytte, men heller ikke uden at omgås. Vi får et indtryk ved at høre om dem, læse hvad de skriver og se deres frembringelser. Men vi lærer først ånden i andre at kende ved at omgås og høre dem tale.”

Glædelig pinse!

Et nyt semester skal til at begynde. Julen, eksaminerne og forhåbentlig sneen og vinteren er ved at være ovre. Vi går mod foråret og dermed nye opgaver. Og dette gælder absolut også for Det Teologiske Fagråd.

Første februar er datoen for studenterrepræsentanternes tiltrædelse i Studienævnet og Akademisk Råd. Selvom det er et nyt Studienævn og Akademisk Råd, der skal samles er det med mange gengangere. Og arbejdet er da også i fuld sving.

Studieordning

Inden jul modtog fagrådet et ændringsforslag til studieordningen fra Studienævnet. I dette forslag lægges der op til en radikal ændring i fx kandidatuddannelsens opbygning. Endvidere gøres der op med KAN-uddannelsens fagbinding, hvilket fagrådet finder utrolig positivt. På nuværende tidspunkt er fagrådet ved at udforme et høringssvar til Studienævnet, hvor vi også har andre forslag til ændringer med. Bl.a. et ønske om flere skriftlige eksaminer, eller i hvert fald én.

Hvad udfaldet bliver af alt dette ved vi overhovedet ikke endnu. Fagrådet følger dette med spænding, og ser frem til forslagets 2. høring senere på foråret.

Udflytningen til Amager

I mange år, og lang tid før jeg-selv startede på Det Teologiske Fakultet, har det været en realitet, at fakultetet skal flyttes til KUA3. KUA3 er ikke bygget på nuværende tidspunkt, men vil være at finde ved siden af KUA1+2 (Det Humanistiske Fakultet) på Amager. KUA3 skal nærmere bestemt ligge ved siden af metrostationen, og flugte med denne.

Bygningen der skal huse Det Teologiske Fakultet skal samtidig huse Det Juridiske Fakultet. Derfor har de to fakulteters ledelser nedsat en fælles arbejdsgruppe, med henblik på denne udflytning. Fagrådet har 2 repræsentanter i denne gruppe (den ene er også medlem af Teobar!). Det Teologiske Fagråd er gået ind i denne gruppe med det formål, at få opfyldt så mange af vore mål som muligt. Ét af disse mål er bl.a. at vi skal have samme ”studenter-kvm” i KUA3, som i Købmagergade. Dvs. kantine, bar, fagrådslokale osv.

I tæt samarbejde med studerende og ansatte fra Det Juridiske Fakultet, er fagrådet også med til at sige, hvilke ting vi sagtens kan deles om. Fx kunne en fælles indgang være helt oplagt, stillerum osv.

Fagrådets 2 repræsentanter arbejder intenst på dette arbejde, og inden for kort tid skal der tages en masse beslutninger. Samtidig med dette vil vi komme til at vide meget mere om udflytningen til KUA3.

Årets Underviser 2010

Det Teologiske Fagråd har også opgaver der overhovedet ikke er politiske. Ved Teologisk Forenings julefest i december udnævnte fagrådet (for sjette gang) årets underviser.

Prisen gik til lektor Bent Flemming Nielsen, efter oplæsning af følgende motivation:

”Årets Underviser er meget mere end en god underviser – vedkommende er en formidabel formidler, der ved sine nære og konkrete eksempler formår at gøre selv de mest indviklede tekster overskuelige for sine studerende. Den nære hermeneutiske cirkel slutter vedkommende så forrygende ved at kunne sætte alt i en moderne kontekst, og dermed lade horisonter smelte sammen. De studerende sidder derefter med deres kæbe berørende bordet.

Vedkommendes milde og behagelige væsen gør at alle får lyst til at deltage og bidrage i og til undervisningen, hvilket sikrer at debatterne om de enkelte behandlede tekster bredes ud, og flere problemer og vinkler end ellers belyses dermed. Det er en fornøjelse at gå til vedkommendes undervisning, da man altid går derfra mere afklaret, mens man alligevel føler at der er åbnet op for nye spørgsmål, der bare er på et endnu højere plan.

Vedkommendes retorik og stemmeføring må nævnes, da brugen af stemme og ord vidner om en dygtig retoriker, der aldrig bliver for monoton eller lav i stemmen og sprogbruget – men heller ikke hviner op og ned i lydniveau.

Alt andet lige kan man mærke, at vedkommende kombinerer mange gode egenskaber ved præstegerningen og ved forskergerningen – og formår at relatere de mest abstrakte problemstillinger til den nære sjælesorg.

Årets Underviser er en underviser der formår at få de uformående til at formå – i bedste Barth-stil kan vedkommende skabe den dialektik enhver undervisning må bero på. Det er nemlig mødet med underviseren, som en sekundær objektivitet, at han kan lade os uformående studerende blive i vores sekundære subjektivitet og dermed formå.

Vi ønsker at den altid pæne og velholdte lektor belønnes for sin altid behagelige og dejlige undervisning.

Årets Underviser 2010 er lektor, dr.theol Bent Flemming Nielsen”

Så er det i hvert fald tid til et nyt indlæg hér på bloggen.

En masse er sket siden sidst: Et nyt semester er startet, hvilket betyder undervisning på nye hold, nye undervisere og ny undervisningsplan. Samtidig med dette betyder det også et farvel og et goddag.

Farvel til alle afsluttede kandidater, og goddag til alle nye bachelorstuderende årgang 2010. Jeg har den helt særlige glæde, at være én af dem der er med til at byde de nye studerende velkommen. I min egenskab af at være studievejleder bød jeg 120 nye teologistuderende velkommen i september. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med dem, møde dem i diskussioner eller bare til socialt samvær i baren eller kantinen.

Siden sidst er jeg også blevet genvalgt som formand for Det Teologiske Fagråd. Et hverv jeg har haft siden 2008, og som jeg er glad for, at kunne have en periode mere. Fagrådet er en vigtig medspiller i den demokratiske proces på fakultetet, og jeg brænder for og ønsker at deltage i denne proces. Jeg er endvidere blevet valgt til fakultetets Akademiske Råd, et hverv jeg kan starte pr. 1. februar, hvis der inden universitetsvalget ikke stilles modstridende lister. (Dette er ikke sket før, og det sker højst sandsynligt heller ikke igen!).

Personligt kan jeg glædes over et semester med bl.a. Nytestamentlig Eksegese, og et valgfag inden for kirke- og teologihistorien. Sidstnævnte er emnekurset: “Grundtvigs Salmedigtning”, og et kursus jeg finder yderst interessant. Jeg skal udarbejde en valgfagsopgave, og jeg arbejder i øjeblikket med følgende tema: “Kirken hos Grundtvig og nutiden gennem kirkens salmer”. Måske vil I høre mere om dette?

Det var slt for nu. Alle er selvfølgelig velkomne til at kommentere på bloggen!

Dette indlæg: http://uniavisen.dk/debat/teologi-viser-hvordan-det-kan-goeres havde jeg i Københavns universitets avis igår.

I den seneste tid har mange studenter, med Studenterrådet i spidsen, klaget over at alle dekanerne er blevet genansat. Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres klager, og anerkender stærk dette, som jeg også ser som et stort problem.
Dette “problem” findes dog ikke på Det Teologiske Fakultet, hvor samarbejde og medbestemmelse er i højsæde.

Dette indlæg er altså for at fortælle alle andre, at det egentlig gost kan gå godt, når man tænker på relationen mellem dekan og fagråd. For på Det Teologiske Fakultet har Dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen og Det Teologiske Fagråd et fantastisk samarbejde.

Med venlig hilsen

Anders Martin Lauritsen,
fagrådsformand, Det Teologiske Fakultet

Læs mere om Det Teologiske Fagråd her: www.teol.ku.dk/studinfo/fagraad
Eller find os på Facebook: “Det Teologiske Fagråd”